fredag den 17. december 2010

En genopladt Lenin.



Markedssamfundet har for længst udraderet velfærdssamfundet. Derfor må det være på tide at overveje værdien af det leninistiske imperativ: At det er politikken, der skal styre økonomien og ikke omvendt. I et markedssamfund, som vores, er demokrati en maskerade, der dækker over de virkelige styringsmekanismer – de økonomiske. Som følge heraf må venstrefløjens fornemmeste opgave være at udtænke et politisk koncept for økonomiske strukturændringer. I stedet for at tage denne udfordring op sidder visse dele af venstrefløjen fast i kulturkampssumpen. Det multikulturelle blændværk, hvor sociale problemer anskues som etniske, dvs. som en konflikt mellem uforsonlige kulturer. I stedet for at kæmpe for socialistiske værdier, kæmper de for kultur værdier og dermed agerer de på højrefløjens præmisser. Højrefløjen elsker kulturkampen, det er deres opfindelse! Den anden del af venstrefløjen, den mere etablerede så at sige, forsøger at løse økonomiske struktur problemer gennem små kosmetiske operationer. Ingen ønsker at tage tyren ved hornene og gøre, hvad der er nødvendigt, nemlig at finde en farbar vej ud af laisses faire liberalismen og væk fra markedssamfundet.