2017 er 100
året for den russiske revolution, der fandt sted den 25. oktober efter den
daværende russiske kalender, eller den 7. november efter vores kalender.
Revolutionen
og borgerkrigen satte dybe spor i skønlitteraturen i Rusland. I romanerne og
novellerne fremtræder revolutionen som oplevet historie set og fortalt af
mennesker, hvis skæbner blev uløseligt forbundet med tidens voldsomme kræfter.
I litteraturen møder vi revolutionens helte og kujoner, tabere og vindere,
bønder og arbejdere, fyrster og købmænd, reformister og bagstræbere, de
politiske og de apolitiske.
 |
Alexander
Rodchenkos fotomontage med Lilya Brik der råber bøger
|
Maxim Gorkij: ”Moderen”.
Om nogen er
Gorkij revolutionens forfatter og hans personbeskrivelser fremstiller rigtige
varme og levende mennesker. Romanen Moderen er på en måde en politisk
dannelsesroman og det er moderen, der gennem sønnen når frem til en politisk
erkendelse. Bogen viser fabriksarbejdernes brutale liv før revolutionen. Vi får
indsigt i arbejdskampene og undertrykkelsen under kapitalismens svøbe. Ikke
alle personerne er lige heroiske, nogen er bare politisk forvirrede men også
dem beskriver Gorkij på en kærlig måde. Undertrykkerne og udbytterne kan
forfatteren derimod ikke fordrage og de udstilles råt for usødet i al deres
hæslighed. Romanen er bygget op på en bemærkelsesværdig måde. I begyndelsen ser
vi fortællingen gennem moderen og hun er nærmest en passiv tilskuer til
handlingen. Næsten umærkeligt forvandles hun fra passiv til aktiv aktør i
bogens mest handlingsmættede afsnit. I slutspurten er forvandlingen fuldbragt
og moderen står som bogens absolutte aktør og hovedperson.
 |
Maksim
Gorkij 1868-1936
|
Maxim Gorkij:
” Familien Artamonov –
en købmandsslægts historie”.
Årene op til
revolutionen og revolutionen med set gennem en købmands slægts eller snarere
med et fabriks aristokratis øjne. Hermed beskriver forfatteren Ruslands
udvikling fra et bondesamfund til et begyndende industri og handels samfund.
Det var denne udvikling der bragte store omvæltninger med sig som på deres side
førte til revolutionen. Fortællingens ”hovedperson” familien Artamonov udvikler
sig i takt med tiden fra fæstebønder og frem til selvstændige fabriks ejere.
Ilja Artamonov driver sine sønner frem imod drømmen om selvstændighed og ikke
alle sønnerne kan leve op til farens strenge krav. Imidlertid har Ilja et fast
greb om familien og om landsbyen, hvor familiens virksomhed ligger. Nogle
bliver knust og andre får fremgang under Iljas jernhånd. Efterkommerne er ikke
alle glade for den gamle Ilja og efterhånden falder familien fra hinanden
ligesom det samfund der omgiver dem. Gennem de tre generationer bogen følger
sker der en degenerering af familien Artamonovs evne til at håndtere de
forhåndenværende økonomiske og sociale muligheder. Parallel hermed udvikler fabrikkens
arbejdere sig fra underdanige ja-sigere til revolutionære aktører. Nogle mere
ædle end andre, der er intet romantisk over Gorkijs personer.
 |
Maksim
Gorkij maleri af Valentin Alexandrovich Serov
|
Mikhail
Sjolokhov (1905- 1984): ”Stille flyder Don”.
En af
hovedværkerne om revolutionen og dens menneskeskæbner. Temaet er revolutionen
og borgerkrigen som den så ud set fra kosakkerne fra don. Kosakkerne havde i
århundreder været zar Ruslands fundament, hvad angik magten og dens
opretholdelse. Kosakkerne var født til militærtjeneste. De stillede selv med
hest og våben. Til gengæld havde de relativ autonomi indenfor deres egne
beboelsesområder. Revolutionen var ikke en selvfølge for disse steppens frie
mænd og kvinder og mange kosakker kæmpede imod den socialistiske revolution.
Således også romanens mandlige hovedfigur Grigorij. Hans sympati skifter mellem
de røde og de hvide for til sidst at stoppe op ved de hvide og dermed på
nederlagets side. Revolutionen er den store historie og når man har læst
”Stille flyder Don” har man samtidig fået godt styr på de mange fraktioner og
historiske personer. Livet ved floden Don skildres malerisk og folkeligt – det
samme Don i det nuværende Ukraine, hvor der i dag er borgerkrig igen. Grigorij
og hans elskede Aksinjas kærlighedshistorie er bogens lille fortælling som
slynger sig ind og ud gennem den store fortælling. Lad mig sige det lige ud,
det er verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie. Så er i
advaret!
 |
Verdenslitteraturens
smukkeste og grusomste kærlighedshistorie her fra filmen af samme navn - Stille
Flyder Don
|
Nikolaj
Ostrovskij: ”Stålet blev Hærdet”
En roman om
Sovjetunionens første par år og komsomol (ungkommunisterne) medlemmet Paul
(Pavka) Kortjagins heroiske liv. Vi
kender alle sammen fortællingerne om revolutionen og borgkrigens Rusland om
opbygningen af socialismen og afskaffelsen af det gamle system. I denne bog
møder vi det hele igen, i gulvhøjde med hverdagsmenneskene som blev hvirvlede
ind i denne historiske stormvind. Sammen med de historiske begivenheder,
udvikler romanens personer sig; nogle bliver skurke andre øjeblikkets helte.
Udviklingen er hæsblæsende og gårsdagens helte glemmes hurtigt i
omvæltningernes malstrøm. Meget er usikkert og uprøvet for romanens personer.
Alle værdier omkalfatredes helt ned i mindste detalje og læserne følger med på
tæt hold i opbygningen af socialismen og dannelsen af det nye menneske -
sovjetborgeren. At vi ser denne forvandling ud fra livet i en lille by i
Ukraine er så meget mere fascinerende. Vi følger med i hvordan de nye ideer
modtages, bearbejdes og praktiseres langt fra det politiske epicenter f.eks. de
nye kønsroller, hvor kvinderne kommer ud af umyndiggørelsen og prøver kræfter
med det nye samfund. Ostrovskij skriver med humor om, hvordan mændene bliver
forvirrede, da de opdager, at også kvinderne stiller nye krav til dem på det
kønspolitiske område. For nogle er det svært at lægge den gamle mandschauvinisme
fra sig og de får det svært til læserens fryd. Det samme gælder standspersoner
i den gamle orden og militære personer, flere af disse formår ikke at omstille
sig og mange ender med at slutte sig til de kontrarevolutionære, som er bogens tabere.
Det nye sovjetmenneske var bundet af loyalitet overfor partiet og sin
samfundsklasse. Samtidig befriedes individet fra tidligere konventioner, borgerlige
etiketter og traditionens byrde. Anskueliggjort i romanens sidste del, hvor
Kortjagin og Taja flytter sammen som ugift par uden at spørge nogen om lov.
Ilja Ilf og
Jevgenij Petrov: ”12
Stole”
Midt under
opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor
Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen
og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle
jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en
gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på
aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver
anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem
datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette
kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle
deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja
Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske, deres samfundskritik opleves mere som
en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har.
 |
| Den danske udgave af 12 Stole har bevaret original illustrationerne således også forsiden |
Jurij Trifonov: ”Den Gamle”.
 |
Jurij
Trifonov 1925 – 1981
|
Flere
fortællinger inden i hinanden. Den store fortælling er borgerkrigens Rusland
set gennem to af bogens hovedpersoner. En gammel kone der efter mange år
kontakter ”den gamle” der var vidne til hendes mands henrettelse under
borgerkrigen. Han efterforsker hændelsesforløbet af denne henrettelse. Samtidig
hører vi om hans familie og deres dagligdags genvordigheder samt kampen for at
bevare deres kolonihave område der skal vige pladsen for et moderne byggeri.
Romanen
giver en god beskrivelse af de mange fraktioner der kæmpede imod hinanden under
borgerkrigen. ”Den Gamle” erkender omsider, at han selv meget let kunne have
været havnet på den ”forkerte side”. Han indser, at en række tilfældigheder
bestemte hvem som stod på hvilken side og ikke så meget personernes egen vilje
til at gøre det rigtige eller det forkerte. Bogen giver desuden et godt indblik
i livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen.
