Viser opslag med etiketten Lenin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lenin. Vis alle opslag

mandag den 6. november 2017

Den Russiske revolution og tiden der fulgte set gennem litteraturen.

Jeg præsenterer her bøger på dansk (og nogle få på engelsk)om den russiske revolution og tiden der fulgte. Som I vel se er en del af bøgerne gamle men indholdet er desuagtet vedkommende og læseværdigt. På dansk er der så godt som intet udkommet de sidste 25 år om revolutionen og Sovjetunionen, som er værd at bruge tid på. Vi må se i øjnene at der blev udgivet mere lødigt litteratur om Sovjetunionen under den kolde krig end nu. Verden er blevet unipolar efter Sovjetunionens opløsning, og det kan også mærkes på litteraturen, og den historiske fremstilling af revolutionen. Fremkomsten af "Det endimensionale menneske," er i dag en realitet. Således som det blev forudset af filosoffen Herbert Marcuse.  



Nedenstående liste er opdelt på følgende måde:
Først bøger om Lenin og andre fremtrædende revolutionære forkæmpere. Derefter: Revolutionære bevægelser før revolutionen, Revolutionen, Skønlitteratur om Revolutionen 1905, Skønlitteratur om revolutionen og tiden umiddelbar efter revolutionen og borgerkrigen, Biografier fra revolutionen, borgerkrigen og livet i Sovjetunionen, Anden Verdenskrig, Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland, Biografier 2. verdenskrig og øjenvidneskildringer, Revolutionens kunst, De litterære – futurister m.m., Sovjetunionen skønlitteratur, Estradepoisien (Under tøbruddet), Blandet og Blandet skønlitteratur.

Vladimir Lenin 


Lenin 
”V. I. Lenins liv og virke”.Pressebureauet APN 1970.          
”Lenin” (Udsendt i 100 året for Lenins fødsel).Rhodos 1970.                
“Lenin”. Rhodos 1971 (udarbejdet af Instituttet for Marxisme-Leninisme i Moskva)
Christopher Read:” A revolutionary life”. Routledge 2005.
D. S. Manuil'skij: “Lenin og den internationale arbejderbevægelse”. Arbejderforlaget 1939.
Georg Moltved: “Lenin”. Borgen 1966.
Georg Reinhold Mac: “Kammarat Lenin”.1967. (dansk forfatter der kendte Lenin)
Ib Nørlund: ” Lenin og nutiden”. Tiden 1970.  
Jegor Jakovlev: ”Træk af et Lenin-portræt”. Pressebureauet Novosti 1985.           
Johannes Witt-Hansen: ” De marxistisk-leninistiske principper”. Munksgaard 1962. 
Maksim Gorkij: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1958.
Moshe Lewin: ” Lenins sidste kamp”. Politisk revy 1977
N. K. Krupskaja: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1975.        
Paul le Blanc: “Unfinished Leninism:h the rise and return of a revolutionary doctrine”.
Haymarket Books 2014.
 Slavoj Zizek: “Revolution at the Gates: Zizek on Lenin, the 1917 Writings”
Slavoj Zizek: “Lenin 2017: Remembering, Repeating, and Working Through”. Verso 2017.
Stig Dalager: “ Lenin og kulturen”. Arkona 1978.

De andre der var med
Isaac Deutscher: ” Stalin: en politisk Biografi”. Berlingske 1949 (Bedste biografi om Stalin til dags dato)
J. Ravn-Jonsen: ” Kerenskij : det nye Ruslands Skaber”. Jespersen 1917.
Aleksandra Kollontaj: ”Jeg har levet mange liv”. Sputnik 1986.
Victor Serge: ”En revolutionærs erindringer”. Politisk Revy 1976-77.  
 Xhelil Gjoni: ” Ved hundredåret for J. V. Stalins fødsel”. VDAs temaserie, 8 1979.

Aleksandra Kollontaj


Revolutionære bevægelser før revolutionen
Henrik Bertelsen: ”Revolutionære bevægelser i Rusland før 1914”. Gyldendal 1973                
Peter Krapotkin: ” En anarkists erindringer”.
Toni Liversage: ”Fædre og døtre : russiske kvinder i aktion mod zarismen”.
Sonja Kovalevskaja: ” Vera Vorontsov” (Om den kvindelige nihilist Vea Vorontsov i 1870'erne Rusland)
Konni Zilliacus: ”Det Revolutionære Rusland”. Gyldendalske boghandel 1905 (Revolutionen 1905)

Revolutionen                
”Revolutionen og historien” udvalgte artikler om den russiske revolution og den sovjetiske udvikling i dag. udvalg og tekst- og billedredaktion: Peter Jessen. Tiden 1987.
”Den store russiske revolutions historie: oktober-november 1917”.Under redaktion af Maksim Gorki m. f. Tiden 1950.
Borgerkrigens Historie i USSR. Arbejderforlaget 1941.
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie. Arbejderforlaget 1939.
Elena Dobrovol'skaja: ”Den russiske revolution : hvad skete der egentlig”? Sputnik 1987.
Harrison E. Salisbury: ” Rusland i revolution: 1900-1930”. Politiken 1979.
John Reed: ”Ti dage der rystede verden”.
Kjeld Madsen: ”Oktoberrevolutionen 1917”. Gad 1973.
Lev Trotskij: ” Karakteren af den russiske revolution: som forudset af Lenin, Plekanov og Trotskij”. Socialistisk Standpunkt 2009.
Michail Gorbatjev: ”Oktoberrevolutionen og omstillingen: taler af generalsekretær Mikhail Gorbatjov i anledning af 70-årsdagen for Oktoberrevolutionen”. Fakta om Sovjetunionen 1987.
Vladimir Grossmann: ”Det Gamle Rusland og Det Nye”. V.Pios Boghandel 1917.

Skønlitteratur om Revolutionen 1905
Michael Ossorgin: ”Terrorister”. Andr. Fred. Høst & Søn 1936.            
Michail Ossorgin: ”Tanjuscha og hendes bejlere”. Høst 1932.

Anton Makarenko:”Første Maj Kolonien”. Sputnik 1987.
Anton Makarenko: ”Vejen til livet”. Tiden 1955.
Boris Pasternak: ” Doktor Zjivago”. Azbuka 2009.
Boris Savinkov: ”Den Bleggule Hest”. Hans Reitzel 1962.
Fedor Gladkow: ”Cement”. Forlaget Medusa 1978.
Ilja Ehrenburg:”Skabelsens Anden Dag”. Martins Forlag 1934.  
F. Panferov: ”Plovfuren”. Henrik Koppels Forlag 1930.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ” En Millionær i Sovjet-Rusland”. Martins Forlag 1933.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ”12 Stole”. Carit Andersens Forlag 1945.
Juri Trifonov: ”Den Gamle”. Sputnik/Raduga 1984.
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.
Marija Chmelik: ”Lille Vera”. Per Kofod 1990.
Michail Sjolochov:”Nypløjet jord”.Sputnik 1982.
Michail Sjolochov:”Høst ved Don”. Sputnik 1983.
Mikhail Sjolokhov (Samme som Sjolochov bare stavet anderledes på dansk): Stille flyder Don”. 4. bind. Borgen 1984-1986.
Natalja Baranskaja: “En uge som de andre”. Gyldendal 1982.
Nikolaj Ostrovskij: ” Stålet blev Hærdet”.Forlaget Tiden 1957.
Nikolaj Ostrovskij: ”Født af Stormen”. Arbejderforlaget 1981.
Pernille Hee, Konstantin Paustovskij: ”Af Paustovskijs erindringer”. Gyldendal 1972.  
Vera Panova: ”Årstiderne”. Mega 1956.

Elizaveta Drabkina: ”Videre, videre”. Sputnik 1991.
Hermod Lannung: ” Min russiske ungdom: 1917-19 og 1922-24”. Gyldendal 1978.
Ilja Ehrenburg: ”Erindringer Mennesker”. Gyldendal 1962.
Konstantin Paustovskij: ”Fjerne år”. Fremad 1967.
Konstantin Paustovskij:”Urolig ungdom”. Fremad 1968.
Konstantin Paustovskij: ” Mod en ukendt tid”. Fremad 1969.
Konstantin Paustovskij: ”De store forventningers år”. Fremad 1970.
Konstantin Paustovskij: ”Intermezzo i Syden”. Fremad 1971.
Konstantin Paustovskij: ”Vandreår” Fremad 1972.
Nina Knorring: ” Nærmest hjertet : min russiske ungdom”. Gyldendal 1988

Anden Verdenskrig
”Den Store Fædrelandskrig” Redigeret af Graham Lyons. Chr. Erichsens Forlag 1979.
Antony Beevor og Vasilij Grossman: ”Grossman- Dagbøerne 1941- 45. Borgen 2005.



Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland (af russiske forfattere)    
Anatolij Rybakov: ”Tungt Sand” Gyldendals Bogklub 1979.
Anatolij Pristavkin: ”En gylden sky”. Vega 1989.
Aleksander Tjakovskij: ”Det Skete i Leningrad”.
 Bodo Schulenburg: ”Tanja” Sputnik 1983.
Catherine Devilliers: ”Løjtnant Katja”. Forlaget Fremad 1964
Djingiz Ajtmatov: ”Dzjamilja”. (Beskriver livet bag fronten)
Vasilij Grossman: ”Folket er udødeligt”. Samleren 1945.   
Irina Grekova: ” Enkernes båd”. Borgen 1987 (Om livet bag fronten)
Konstantin Simonov: ”Dage og Nætter” (Roman om kampene ved Stalingrad) Athenæum 1945.          
Leonid Panteleev: ” Vagabonden og gulduret”. Munksgaard 1980.
Vasilij Bykov: ” Bag fjendens linjer”.  Munksgaard 1984.

Ilja Ehrenburg: ”For Menneskets Skyld”. Forlaget Pergamon 1946

Eksempel på kommunistisk propaganda anvendt i kampen imod analfabetismen. Lilya Brik råber bøger.Plakat af Alexander Rodchenko 


Revolutionens kunst  
“The Russian avant-garde and radical modernism”. Ed: Dennis G. Ioffe, Frederick H. White.Academic Studies Press 2012. Y
John E. Bowlt: “Russian Art of The Avant-Garde”. Thames & Hudson.
John Milner: “Vladimir Tatlin and the Russian Avant-Garde”.
Simon Baier : “Tatlin: New Art for a New World”. Hatje Cantz  2012.
Camilla Gray: ”The Russian Experiment in art 1863-1922.
Jeannot Simmen og Kolja Khlhoff: ”Kasmir Malevitj”. Könemann 2000.
 Kela Kvam: ”Europæisk avantgarde teater 1896-1930”.   
Odense Universitetsforlag 1974-78.
Troels Andersen: ”Moderne Russisk Kunst 1910-1925”. Borgen 1967
Troels Andersen: ” K.S. Malevich: The Leporskaya Archive”.
Wassily Kandinsky: ”Formens Problem”. Gyldendals Uglebøger. 1965
Christina Kiaer: “Imagine No Possessions: The Socialist Objects of Russian Constructivism. MIT Press 2005.
Sergej Tretjakov: ”Ordet er Blevet Til Handling Skrifter om kunst og revolution 1923-34. Tiderne Skifter 1974.  

Sovjetterne og elektrificering er grundlaget for en ny verden


De litterære – futurister m.m.
Daniil Charms: ” En uheldig forestilling”. Basilisk 2008. 
Bengt Jangfeldt: ”Med Livet Som Insats – Berättelsen om Vladimir Majakovskij och hans kreds”. Wahlström & widstrand 2007.              
Gennadij Ajgi:” Mark-Rusland”. Lindhardt og Ringhof 1993. 
Gennadij Aigi: ”Om dette: digte 1958-2005”. Anagram , i kommission hos Borgen 2009.
Vladimir Majakovskij: ”Jag!” W&W Pocket 2007.
Vladimir Majakovskij: ”Væggelusen - en eventyrkomedie i ni billeder”. Sirius 1971.



Sovjetunionen skønlitteratur        
”Festen ved den violette flod : udsøgte noveller fra dagens Rusland”.Samleren 1992.
”Ansigter i et tiår : sovjetisk prosa i 60'erne og 70'erne” : en antologi.                     
Under redaktion af Helle Dalgaard og Kjeld Bjørnager. Rhodos 1977. 
Aleksandr Zinovev: ” Homo sovieticus”. Centrum 1985.
A. V. Tjajanov: ” Min bror Aleksejs rejse til det utopiske bondeland”. Gyldendal1990.
Anatolij N. Rybakov:Børn af Arbat”. Gyldendal 1984.
Djingiz Ajtmatov: ”Farvel, Gulsary”. Gyldendal 1974.
Djingiz Ajtmatov: ” Vigesporet”.sputnik 1985.
Fëdor Abramov: ”Pelageja”. Husets Forlag 1989.
Fëdor Abramov:”Alka”. Husets Forlag 1989.   
Irina Grekova:” Hotelværtinden”. Borgen 1984.
 Ilja Ehrenburg: ”Vort daglige Brød”. Martin 1934.              
Ilja Erenburg: ”En gade i Moskva”.Borgen 1961.
Ilja Erenburg: ”Tøbrud”.Hasselbalch 1963.
Evgenij Evtusjenko: ” Vildmarkens bær”. Lindhardt og Ringhof 1982.
Jurij Trifonov: ” Tid og sted”.Sputnik 1990.
Jurij Trifonov: ”Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.      
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.            
Vasilij Aksënov: ”Stjernebilletten”. Fremad 1962.
Vasilij Aksënov: ” Smil til fotografen!”. Gyldendal 1989.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 1):” Vintergenerationen”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 2):”Krig og fængsel ”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 3):”Fængsel og fred”.
Vasilij Sjuksjin:” Kalina Krasnaja og andre fortællinger” Sputnik 1983.
Venedikt Erofeev: ” Moskva – Petusjki”. Politisk revy 2003.
Viktor Astafʹev: ” Den sørgmodige detektiv”. Vindrose 1987.
Viktor Astafʹev: ”Konge-fisken”. Sputnik 1990.
Viktorija Tokareva: ” Sig noget til mig”. Rosinante 1992.
Vladimir Zjeleznikov: ” Fugleskræmslet”. Thode 1990.
Michail Bulgakov:” Mesteren og Margarita”.   
Sergej Kaledin: ” Den ydmyge kirkegård”. Husets Forlag 1992.             
Jurij Trifonov: ” Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.

Aleksej Parsjtjikov: ”Intuitionsfigurer”. Husets Forlag/S.O.L.  
Andrej Voznesenskij: ”Jeg brander – altså er jeg”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bella Achmadulina: ”Efterårsuret”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bulat Okudzjava: ”Men tænk også ledt på mig”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Ivan Zjdanov: ”Tavsheds hvide frugt”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Ilja Kutik: ”Sansernes femkamp”. Husets Forlag/S.O.L. 1988                 
Jevgenij Jevtusjenko: ” En digters kunst er ingen bøn om nåde”. Grafisk Forlag 1963.
Jevgenij Jevtusjenko: ”Mellem byen ja og byen nej”.Grafisk Forlag 1968.
Evgenij Evtusjenko: ”Erindringer i utide”. Grafisk Forlag 1963.              
Evgenij Evtusjenko: ” Mor og neutronbomben”. Sputnik 1983.
Marina Kudimova: ”I Pausen i provinsen”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Oleg Chlebnikov: ”Lokal tid”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Vladimir Vysotskij: ”Til marv og Ben”. Husets forlag 1984.
Vladimir Vysotskij:”26 sange”. Brøndum 1990.  

Vladimir Vysotskij


Blandet
”Sovjetunionens Kommunistiske Partis historie” udarbejdet af et forfatterkollektiv: B.N. Ponomarjov m. fl. Tiden 1977-80. (Bind 1 & 2)
Alexandra Kollontaj: “Kvinnans ställning i den ekonomiska samhällsutvecklingen”. Gidlund 1971.
Andrew Rothstein:” When Britain invaded Soviet Russia : the consul who rebelled”. The Journeyman Press 1979.
Hans Scherfig: ”Rejse i Sovjetunionen”. Forlaget tiden 1951.                
Hergé: ”Tintins oplevelser  i Sovjetunionen”. Carlsen Comics 2007.  
Johan Peter Noack: “Den Stalinistiske revolution” 1-2. Berlingske Leksikon Bibliotek. 1976.
John V. Flemming: “The Anti- Communist Manifestos”. W.W. Norton & Company 2009.
John Scott: “Bag Ural”. Samlerens Forlag 1946.                   
Katerina Clark: ”Moscow, the fourth Rome”.Harvard University Press 2011.
Maksim Gorʹkij: ”Untimely thoughts : essays on revolution, culture and the Bolsheviks, 1917-1918”. Paul S. Eriksson 1968. 
Orlando Figes: ” Natasha's Dance: A Cultural History of Russia”. Picador 2003.
Pasternak: ”Digte”. Gyldendal 1961.
Per Salomonsson: ”Sovjetunionens Historie 1917-1967.   
Steen Klitgård Povlsen: “Kamelen der løb væk: temaer i Djingis Ajtmatovs forfatterskab”. Aarhus Universitetsforlag 1988.

Blandet skønlitteratur
Nordahl Grieg: ” Ung må verden endnu være”.
W. Somerset Maugham: ” Ashenden eller Den britiske agent”. Rosenkilde & Bahnhof 2013.


Revolutionens Flamme af Vera Mukhina

fredag den 9. august 2013

Zarens Rusland & Lena massakren



Om hvordan griskhed og ondskab i fællesskab med en uretfærdig samfunds indretning førte til massedrab på uskyldige mennesker i zarens Rusland.

Det nittende århundredes zaristiske Rusland kendetegnes bl.a. ved en stigende udnyttelse af mineral ressourcer og dermed en parathed til at udnytte imperiets enorme landområder. Den tsaristiske regering havde alle dage vist en stor interesse for opbygning af guldreserver og denne tendens blev forøget i 1890´erne. Årsagen var den finansielle reform gennemført af finansministeren Sergei Witte og indførelsen af ​​guldstandarden. I denne økonomi var Lena Goldfields Co Ltd en afgørende faktor. Minerne, som hørte under Lena Goldfields Co Ltd., lå nær byen Bodaybo ved en biflod til
Lena floden.
 
Byen Bodaybo
 Lena Goldfields Co Ltd. blev til i årene 1907-8 gennem et samarbejde mellem engelske aktionærer og de russiske mine sammenslutninger. Den russiske monopolkapitalisme var altid i en semi-kolonial afhængighed af mere kraftfulde imperialistiske systemer i Vesteuropa, især da den russiske zar gav fri adgang til udenlandsk kapital. I bestyrelsen af Lena guldminerne sad russiske såvel som engelske repræsentanter for aktionærerne. Aktie majoriteten var på russiske hænder. Handlen med guld blev eksklusivt varetaget af den russiske bank. Frit salg af guld var forbudt ved lov.
De russiske og britiske aktionærer pressede på for at få en så stor profit som muligt og det lagde et pres på hele guldmine industrien i området. 
Virksomheden producerede da også store fortjenester for sine britiske og russiske aktionærer, som omfattede Aleksei Putilov (direktør), grev Sergei Witte, og kejserinde Maria Feodorovna (født prinsesse Dagmar af Danmark).
Maria Feodorovna levede i ubekymret luksus bl.a. takket være de fede indtægter fra Lena Goldfields Co Ltd

Minearbejderne knoklede dagligt under de mest rædselsfulde arbejdsforhold, man kan tænke sig. Alle arbejdere underskrev en ansættelseskontrakt, som indeholdt regler for den officielle rutine (godkendt af ministeriet for handel og industri). Arbejdsdage i perioden fra 1. april til 1. oktober var på 11 timer og 30 minutter om dagen, og fra 1. oktober til 1. april på 11 timer på ét skiftehold. Hvis det var nødvendigt kunne lederne udpege arbejdere, der arbejdede 8 timer på 3 skift. Ved arbejdsdagens slutning kunne den tid, man arbejdede i, være op til 16 timer, idet de fleste efter arbejdstid havde overarbejde med at sortere malmstene som muligvis indeholdt guld. Fandt de guld fik de en fast pris per gram, fandt de ingenting var det bare ærgerligt.  For hver tusind arbejder var der syvhundrede ulykker.  En del af den magre løn blev ofte brugt til at betale forskellige bøder til arbejdspladsen. Den anden del af lønnen blev givet i form af kuponer, som man kunne købe varer for i mineselskabets butikker som i parentes var de eneste butikker i området. Kontrakten forbød kvinder og børn at arbejde i minerne, men virkeligheden var en anden og de kvindelige minearbejdere fik mindre i løn (hvis nogen) end mændene, som tjente ret godt sammenlignet med en arbejder i f.eks. Moskva. I en klage over forholdene skriver kvindernes talsmand, at de tvinges til at udføre mænds arbejde, at mødre med spædbørn tvinges på arbejde medens de små må passe sig selv. Hertil kom mange sexchikaner fra det administrative personale. 
Menneske materiale til guld minerne på vej ned af Lena floden

Boligforholdene var under al kritik, arbejderne og deres familier var stuvet sammen 30-35 personer i utætte træbarakker. Vinduerne var for det meste smadrede og derfor stoppet ud med klude. I hver barak var der en stor ovn, hvor kvinderne vaskede tøj og lavede mad. I arbejdernes barakker fandtes ikke elektrisk lys, medens det administrative personale havde både elektrisk lys, stuepiger og behagelige møbler samt private badstuer. Ydermere var arbejdernes barakby "Lenzoloto" så overfyldt, at der simpelthen ikke kunne proppes flere mennesker ind. Det tvang nogle af de uheldige til at leje private lejligheder. Huslejen for en sådan lejlighed kunne sluge op til halvdelen af ​​indtjeningen. Klokken fire om morgenen var de fleste arbejdere allerede på fødderne. De der fik morgenmad skyndte sig at spise og gik så på arbejde. Der var ikke støvler og frakker til minearbejdere, som heller ikke havde nogen omklædningsrum. Når arbejderne snavsede og våde traskede hjem i den bitre kulde efter en lang dag i minen, var der mange som fik forfrysninger. Mineskakterne gik gennem permafrosten. Isen måtte varme op og smeltevandet kontinuerligt pumpes væk. På trods af betydelige investeringer var mekanisering af produktionen utilstrækkelig og det meste arbejde foregik manuelt. Arbejderne skulle ned gennem 20-60 meter lodrette skakter på isglatte trapper. Nede i minen arbejdede de i knædybt vand. Der var akut mangel på læger og senge på hospitalet. Én læge betjente 2.500 arbejdere og så var deres familier ikke talt med.
Guldminerne
 
 Efter fyraften diskuterede arbejderne ofte de elendige levevilkår de var underkastet. Arbejderne vidste fra de politisk forviste en del om politik og ofte sagde de, at uden zaren ville alt være bedre. Om søndagene var der tit slagsmål og druk samt kortspil. 
Politisk forviste ved Lena minerne

I barakken nummer 21 boede arbejderen Zavalin. Hans kone Zavalina købte saltet kød i minens butik. Da hun kom hjem med kødet forekom det hende, at kødet var dårligt. Da hun klagede, fik hun at vide, at hvis hun ikke var tilfreds med kødet kunne en anden få det! Kødet var imidlertid uspiseligt og Zavalina samlede alle kvinderne i barakken, så de kunne føle kødet på tænderne og alle var overbevidst om, at det var råddent.
Om aftenen, da arbejderne kom hjem, diskuterede man hvad der burde gøres. Nogle foreslog, at man klagede til ledelsen, men flertallet gik ind for at nedlægge arbejdet. Næstedags morgen den 13. marts var der ingen som gik på arbejde. Strejken var brudt ud på Andreyevskij guldminen.    
Den 17. marts fremlagde arbejderne deres krav om en 8-timers arbejdsdag, 30 % lønstigning, afskaffelse af bøder, og forbedring af mad leveringen samt boligforholdene. Ingen af ​​disse krav ville administrationen imødekomme. Arbejderne var imidlertid gode til at organisere sig og i midten af marts var 6000 arbejdere i strejke og samtlige miner var lukkede.
Arbejderne ved Alexanders mine under strejken

 Den tsaristiske regering sendte tropper fra Kirensk til Bodaybo og om natten den 17. april blev alle medlemmer af strejke udvalget anholdt. Næste morgen krævede arbejderne deres øjeblikkelige frigivelse. Samme eftermiddag marcherede omkring 2.500 personer mod Nadezhdinsky Guldmine for at levere en klage over myndighedernes vilkårlighed til den offentlige anklagers kontor.
Arbejderne blev mødt af soldater, der begyndte at skyde på mængden under ordre fra ​​kaptajn Treshchenkov, hvilket resulterede i hundredvis af døde og sårede. Den lokale avis Zvezda rapporterede 270 døde og sårede 250. Da nyheden nåede frem til arbejder barakkerne, så man grædende børn og fortvivlede kvinder overalt. Det uforståelige var sket - mordene på uskyldige mennesker - der bare krævede en smule forståelse for deres svære situation. Indenrigsministeriet kom med en officiel erklæring, hvori der stod: ”Sådan var det og sådan vil det også være fremover”.   
Efter nedskydningen af demonstranterne

Nedskydningen af arbejderne ved Lena minerne og indenrigsministeriets udtalelse vakte en berettiget harme udover zarens mægtige rige og over hele landet indledtes der organiserede masseaktioner mod selvherskerdømmet (Den russiske zar var selvhersker, dvs. udpeget af sig selv og Gud).  I det russiske socialdemokrati afstedkom begivenheden en kontrovers mellem Leo Trotskij og Lenin. Trotskij skrev i den Wien´ske Pravda: ”kampen for foreningsfriheden udgør grundlaget såvel for Lena-tragedien, som for den mægtige genlyd, den gav i landet”. Lenin kaldte denne udtalelse for en liberal skrøne, idet han påpegede, at under Lena-strejken var kravet om foreningsfrihed hverken et særligt krav eller et hovedkrav. Efter Lenins mening var Lena begivenhederne udtryk for den almindelige retsløshed og den grænseløse vilkårlighed. Han skrev i Social- Demokrat nr. 27 den 17. juni 1912: ”.. Lena-begivenhederne. Det, der er karakteristisk for dem, er den komplette mangel på den mest elementære retsbeskyttelse i alle henseender. Det er karakteristisk, at provokatøren, stikkeren, okhrana agenten (zarens hemmelige politi), zartjeneren uden nogen politisk anledning går over til massenedskydninger. Netop den almindelige retsløshed i russisk liv, netop det håbløse og zaristiske monarkis og hele dets liv, netop det håbløse og umulige i at kæmpe for enkelte rettigheder, netop det zaristiske monarkis og hele dets regimes uforbederlighed, lyste så grelt frem af Lena-begivenhederne, at det fængede i masserne og tændte en revolutionær ild”.  
De nye grave for massakrens ofre
 
I dag findes et stort monument på massegraven
Lena-massakren var desværre ikke nogen enlig svale i Zar Nikolaj den andens regerings tid. Et kort overblik viser zar familiens tydelige blodige spor gennem historien: 

1895 18. maj – Ved Nikolaj den andens kroning omkom mere end 1360 mennesker på Khodynka fælleden. Årsagen skyldtes de kejserlige embedsmænds dårlige ledelse og ligegyldighed m.h.t. sikkerheden. Se ”Det finns Inga äckliga Hallon”: http://kilaasi.blogspot.dk/2013/07/zarens-rusland-khodynka-katastrofen.html
1901 7. maj – Nedskydning af Obukhov arbejderne.
1902 november – Mord på Rostov arbejdere 6 dræbte og 20 sårede.
1903 11. marts – Mord på Zlatoust fattige fabriksarbejdere 60 dræbte og 200 sårede
1903 14. juli – Mord på strejkende jernbanearbejdere 10 dræbte og 18 sårede
1903 23. juli – Mord på demonstranter i Kiev 4 dræbt og 27 sårede
1903 7. august - Mord på arbejdere i Jekaterinburg 16 dræbte og 48 sårede
1904 13. december - Nedskydning af arbejderne i Baku 5 dræbte og 40 sårede
1905 9. januar - Den Blodige Søndag i St. Petersborg, nedskydningen af ​​fredelige demonstranter og arbejdere 1200 dræbte og mere end 5000 sårede
1905 12. januar – Mord på demonstrerende arbejdere i Riga 127 dræbt og mere end 200 sårede
1905 18. juni – Mord på demonstranter i Lodz 10 dræbte og 40 sårede
1905 5. september - Den berygtede Portsmouth fredstraktat med Japan: Russiske tab i krigen mod Japan - 400.000 mennesker
1905 15. november - Mord på mandskabet fra krydseren "Ochakov" og andre oprørsgrupper i Sortehavs flåden mange tusinder dræbte 
Matroserne fra krydseren Ochakov som blev henrettet

1906 4.-28. juli - søfolk som deltog i opstanden i Sveavorg dømt til døden
1907 3. juni - 14.000 mennesker skudt og hængt
1911 - Hungersnøden, der dræbte 300.000 mennesker
1912 4. april - Nedskydning af strejkende arbejdere ved Lena guldminerne 270 døde og 250 sårede
1914 3. juni – Nedskydning af Putilov arbejdernes demonstration i St. Petersborg
1915 10. august - nedskydning af demonstranter i Ivanovo-Voznesensk 30 døde og 53 sårede
1914 - 1918 - Den imperialistiske verdenskrig over 3 millioner og 300.000 døde på russisk side (soldater & civile)
Hertil kommer mordene på mange tusinder jøder under de etniske udrensninger som zarfamilien, zarens ministre og den russisk ortodokse kirkes ledere udtænkte i fællesskab. Dette dystre kapitel i menneskehedens historie vil jeg imidlertid skrive om på et senere tidspunkt her på ”Det finns Inga äckliga Hallon”. 
Kejserinde Maria Feodorovna (født prinsesse Dagmar af Danmark) sammen med sin søn Nikolaj den 2. (blodige Nikolaj) 1896.
Zarfamiliens rigdomme var proportionelle med befolkningens forarmelse. Her Maria Feodorovnas tiara besat med diamanter og akvamarin
 
Diamant besat perlekæde som har tilhørt Kejserinde Maria Feodorovna 
 
Der findes ingen billeder af sengene i barakkerne hvor arbejderfamilierne boede ved guldminerne. Imidlertid sov aktionæren Maria Feodorovna godt i en af sine mange pragtsenge i Pavlovsk Paladset
 Til natbordet: Michael Melancon: “The Lena Goldfields Massacre and the Crisis of the Late Tsarist State”, Texas A&M University Press (January 27, 2006).
 
Aktie i Lena Goldfields Co Ltd